BLOG

De 5 vigtige spørgsmål til valg af din Direct Mail leverandør

Når du hører denne overskrift, tænker du sikkert straks, at det første spørgsmål, du skal stille din leverandør af direct mail må omhandle prisen. Hvad koster det?

De fleste virksomheder er nemlig utroligt hurtige til at spørge ind til prisen – på selve printet eller kuverteringen. Og ja, nogle spørger endda kun til prisen. Men i realiteten er der andre og potentielt meget vigtigere spørgsmål, du med fordel bør stille din leverandør af direct mail og print.

Her får du vores bud på de 6 vigtigste spørgsmål, du bør have med til mødet med din direct mail leverandør.

 

1. Hvordan tilrettelægges vores direct mail udsendelser optimalt?

Din fysiske direct mail udsendelse har naturligvis en mission. Den har et formål og et budget for både resultater og omkostninger. Din leverandør skal være din rådgiver i, hvordan du indfrier både mål og resultater på alle parametre. Ikke kun på tekst og farvelade, men på alle de parametre, der påvirker din ROI positivt.

 

2. Hvordan kan vi øge kvaliteten af vores kundedata?

Jo højere kvalitet og jo flere detaljer, der knyttes til dine kundedata, jo bedre er din mulighed for at skabe relevant indhold til dine modtagere. Sammen med de indsamlede indsigter fra alle virksomhedens touch points er der en række kilder, der kan bruges til både at opdatere, sammenkøre og berige dine kundedata. En leverandør skal kunne vejlede dig i behandlingen af data samt rådgive dig omkring, hvordan disse anvendes til at skabe datastyret og relevant indhold.

 

3. Hvordan får vi bedre resultater med vores direct mail udsendelser?

Intelligent direct mail har muligheder for optimering i hvert eneste led i værdikæden. Håndtering og berigelse af data, individualisering af indhold, kreativ udformning, papirkvalitet, indholds- og printprodukter osv. Listen over håndtag, der kan drejes på for at opnå bedre resultater, er lang, og en leverandør med tilstrækkeligt indblik i virksomhedens forretning vil kunne give et overblik over dem alle.

 

4. Hvem skal vi undlade at sende direct mail til?

Blind udsendelse til alle er en dræber. En dyr dræber, der belaster dit budget med unødige produktions- og forsendelsesomkostninger. Samtidig risikerer du at udhule kundernes livstidsværdi, da irrelevant indhold er irriterende støj, der gradvist skubber kunden længere og længere væk. En leverandør kan på baggrund af analyse, indsigt og tests pege på, hvordan antallet af udsendelser kan trimmes til netop dem, der giver de ønskede resultater. Så undgår du unødige omkostninger og erosion af kunderelationer.

 

5. Er små udsendelser skidt?

Store kampagneudsendelser med standardbudskaber er en uddøende race. For at sikre øget relevans i dine budskaber, skal de sendes til de rette modtagere, med det rette indhold og på det rette tidspunkt (og i den rette kanal). Det betyder, at dine direct mail udsendelser bliver mindre i volumen, men hyppigere i frekvens (og ofte bør tænkes ind ift. din digitale kommunikation).

Din leverandør skal være i stand til at rådgive dig om, hvordan du sikrer dette produktions-flow optimalt, så du ikke belastes på dine ressourcer, dvs. hverken tid eller penge. Det kræver desuden, at din leverandør har det rette dokument-software til avanceret brevfletning og automatiseret generering af printfiler, ligesom de skal kunne tilbyde agile og fleksible løsninger på printteknologi og produktionsudstyr.

6. Hvilke distributionsaftaler findes der?

Professionelle leverandører af digital print, kuvertering og forsendelse arbejder med mange forskellige distributionsselskaber. De holder sig løbende orienteret om mulighederne for løsninger og portorabatter, der sikrer deres kunder de bedste aftaler til forskellige behov. Der er ingen størrelse, der passer alle, og de fleste bliver overraskede over, hvor mange muligheder, der faktisk er, og hvor store besparelser, der kan hentes. Leverandøren skal have dette område som en af sine kernekompetencer og yde både rådgivning og praktisk håndtering for at sikre dig de bedste priser.

 

Skal vi hjælpe dig med outsourcing?

Inhouse vs. Outsourcing. Overvejer du at outsource din print, kuvertering, scanning, lagring eller produktion af direct mail? Kontakt os for en snak om effektivisering og optimering ved outsourcing af print og Direct Mail.